Mexico: USA og Canada er tæt på ny aftale om frihandel

    USA og Canada kan være på nippet til at blive enige om en opdatering af frihandelsaftalen Nafta.

    Et kompromis mellem de to lande kan falde på plads inden for 48 timer. Det siger Mexicos økonomiminister, Ildefonso Guajardo, ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

    USA og Mexico blev i august enige om rammerne for en fornyelse af Den Nordamerikanske Frihandelsaftale, som har dannet grundlag for samhandlen mellem de to lande samt Canada siden 1994.

    /ritzau/