Tre meldes dræbt under skyderi ved apotek i USA

    Tre mennesker er dræbt under et skyderi ved et apotek i Aberdeen i den amerikanske delstat Maryland, oplyser en kilde i politiet.

    Kilden understreger, at der er tale om foreløbige oplysninger.

    Tidligere lød det fra den lokale sherifs kontor, at der var “adskillige ofre”.

    FBI i Baltimore siger, at det stadig er en farlig situation.

    Lokale beboere opfordres til at holde sig på afstand af skyderiet.

    Harford County ligger nordøst for storbyen Baltimore.

    Skyderiet i Aberdeen sker tre uger efter, at en mand bevæbnet med en riffel angreb en lokal avis i Annapolis syd for Baltimore. Fem ansatte på avisen blev dræbt.

    /ritzau/AP