Britisk politi oplyser, at to personer er kørt på hospitalet, efter at en bil tilsyneladende påkørte dem uden for en moské i det nordvestlige London.
– Chaufføren undlod at stoppe på stedet. En efterforskning er i gang for at spore dem, oplyser politiet i London.
– Politifolkene bevarer foreløbig et åbent sind om, hvad der var skyld i sammenstødet, hedder det.
De to personer, der er kørt på hospitalet, er uden for livsfare ifølge politiet.
Påkørslen skete i bydelen Brent.
/ritzau/Reuters











