Ritzau har forud for Dansk Folkepartis årsmøde i Herning i weekenden spurgt lokalformænd samt DF’s medlemmer af byråd og regionalråd om deres syn på en række aktuelle spørgsmål.
I alt 328 DF’ere har fået tilsendt spørgeskemaet. 111 har svaret på spørgsmålet om, hvorvidt de gerne ser Kristian Thulesen Dahl gå efter statsministerposten.
Undersøgelsen er derfor ikke repræsentativ, men kan ses som en strømpil på stemningen i baglandet.
* Sådan er DF’erne blevet spurgt:
“Bør Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl gå efter at blive statsminister, hvis blå blok vinder valget og Dansk Folkeparti igen bliver det største parti i blå blok?”
* Svar:
Ja: 70 (svarende til 63 procent)
Nej: 28 (svarende til 25 procent)
Ved ikke: 13 (svarende til 12 procent)
/ritzau/











