Motorvejsbro er kollapset i Genova

    I den italienske havneby Genova er en firsporet motorvejsbro tirsdag kollapset. Der er endnu ikke meldinger om døde eller sårede, oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet Ansa.

    Der er tale om en motorvejsbro hen over en del af byen. Ifølge Ansa er der et stykke af broen, der er kollapset fra 100 meters højre.

    Lokale myndigheder frygter for “flere biler”, som angiveligt er involveret i ulykken.

    Nyhedsbureauet Reuters skriver, at italiensk tv viser billeder af den kollapsede bro, der blev bygget i 1960’erne. Et arbejde for at reparere broen blev påbegyndt i 2016.

    /ritzau/dpa