Dansker sikrer Malmö FF uafgjort i CL-kvalifikationen

    Anders Christiansen blev den store helt i Malmø tirsdag aften, da den danske fodboldspiller scorede i kvalifikationen til Champions League.

    Her spillede Malmö FF hjemme 1-1 mod ungarske Vidi FC i det første opgør i tredje kvalifikationsrunde til gruppespillet.

    Efter lidt over en times spil gled Anders Christiansen igennem det ungarske forsvar og udplacerede keeper Adam Kovacsik, og dermed bragte danskeren Malmö foran 1-0.

    Ni minutter senere gik det dog galt i den anden ende, da det svenske forsvar ikke fik sparket bolden væk.

    Derfor endte Loic Nego med at udligne til slutresultatet.

    Ajax med Lasse Schöne med fra start spillede ude 2-2 mod belgiske Standard Liege, efter at Klaas-Jan Huntelaar og Dusan Tadic havde bragt Ajax foran 2-0.

    Lasse Schöne lod sig udskiftet i det 89. minut, mens Rasmus Kristensen sad på bænken i hele opgøret.

    Kasper Dolberg var ikke i truppen hos Ajax.

    FC Midtjyllands overmænd fra FC Astana tabte hjemme 0-2 til Dinamo Zagreb fra Kroatien.

    Der spilles returkampe i tredje kvalifikationsrunde.

    Derefter venter en playoffrunde, før holdene er klar til gruppespillet i Champions League.

    /ritzau/