Bevæbnet mand barrikaderer sig i supermarked i Los Angeles

    En bevæbnet mand har barrikaderet sig i et supermarked i Los Angeles lørdag eftermiddag lokal tid.

    Det oplyser politiet i millionbyen ifølge CNN.

    – Et ukendt antal mennesker er fortsat inde i butikken i Silver Lake-kvarteret, oplyser politiet.

    – Den mistænkte var på flugt fra politiet efter et skyderi og løb ind i supermarkedet Trader Joe’s, efter hans bil forulykkede.

    Ifølge talsmand for brandvæsenet i Los Angeles David Ortiz er der 18 ambulancer og flere end 100 brandmænd på stedet.

    /ritzau/