Hele verdens øjne vil mandag være rettet mod Helsinki, når præsidenterne for de to gamle stormagter – Rusland og USA – mødes i Finlands hovedstad.
Topmødet er programsat til at vare blot fire timer, så Donald Trump og Vladimir Putin får mere end almindeligt travlt, hvis de skal nå at komme omkring blot et par af de emner, der kan komme på dagsordenen.
Her er et overblik over de vigtigste knaster i forholdet mellem USA og Rusland:
* Russisk påvirkning af valg:
Mens Rusland har benægtet beskyldninger om påvirkning af vestlige valg, er det et stort emne i USA.
Fredag blev der i USA rejst tiltale mod 12 russiske efterretningsofficerer med anklager om indblanding i valget i 2016. Det har fået flere demokratiske politikere til at opfordre til en aflysning af topmødet.
Trump har på forhånd sagt, at han vil bringe emnet op, men også at han ikke har de store forventninger.
USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, har opfordret Trump til at gøre det klart over for Putin, at det er “fuldstændig uacceptabelt at påvirke vores valg”.
* Situationen i Syrien:
Trump ønsker at trække amerikanske tropper ud af Syrien, mens Putin ønsker, at Syriens præsident, Bashar al-Assad, der er Ruslands allierede, bliver ved magten.
Flere internationale eksperter vurderer, at det kan være muligt, at man når en form for aftale.
Til gengæld for tilbagetrækning ønsker USA, at Irans tilstedeværelse nær Syriens grænse til Jordan og Israel bliver mindsket.
Men det kan blive svært for Rusland at imødekomme det ønske, da Rusland har en interesse i at beholde sin allierede i området.
* Situationen i Ukraine:
Også Ukraine kan blive et vigtigt emne på topmødet.
Trump har svaret afvigende på, hvorvidt USA kunne finde på at anerkende Ruslands annektering af Krim.
Rusland har på forhånd meldt ud, at situationen i Krim ikke kommer på dagsordenen, da området hænger “uløseligt sammen med Rusland”.
I Østukraine skaber de fortsatte kampe mellem prorussiske oprørere og ukrainske styrker spændinger.
I marts godkendte USA en våbenleverance til den ukrainske regering med panserværnsraketter, der skal bruges mod det prorussiske oprør. Det skabte vrede i Moskva.
Derudover beskylder USA sammen med andre vestlige lande Rusland for at støtte de prorussiske separatister i Østukraine, men Moskva benægter dette.
* Nedrustningsaftaler:
USA og Rusland har beskyldt hinanden for at bryde internationale aftaler om nedrustning. Mens Putin i marts pralede med nyudviklede russiske våben, opfordrede Pentagon til en fornyelse af det amerikanske atomarsenal.
* Nato-spændinger:
Natos øgede tilstedeværelse mod øst bliver af russerne set som et tegn på vestlig aggression. Samtidig ønsker Trump, at allierede i Nato bruger flere penge på deres forsvarsbudgetter.
* Forgiftede spioner:
USA har i lighed med andre vestlige lande udvist russiske diplomater i kølvandet på sagen om den forgiftede russiske eksspion Sergej Skripal i Storbritannien.
* Handelskrig:
Rusland har hævet toldafgifter på visse amerikanske varer som modsvar på USA’s forhøjede afgifter på stål og aluminium.
Kilder: AFP, Vox, Berlingske, NTB og The Washington Post.
/ritzau/
