Person gik på skinnerne – slipper med brækket arm og skulder

    Togtrafikken kører søndag igen mellem Nyborg og Odense.

    Det oplyser Fyns Politi.

    Strækningen var kortvarig indstillet for trafik efter en personpåkørsel.

    – En person går i højre side i kørselsretningen og bliver ramt bagfra af et tog. Personen slipper heldigt fra det og brækker formentligt kun arm og skulder, siger vagtchef Thomas Bentsen fra Fyns Politi.

    Hændelsen skete lige øst for Odense ved Grevenlundsvej

    Politiet modtog anmeldelsen klokken 09.42.

    /ritzau/