Først Maurizio Sarri og nu Jorginho.
Chelsea fortsætter strømmen af nyankomster fra Napoli.
Klubben har således købt Jorginho i den italienske klub og givet den 26-årige midtbanespiller en femårig kontrakt.
Det skriver Chelsea på klubbens hjemmeside.
– Jeg er fuldstændig ekstatisk over at være i Chelsea. Det er ikke let at blive en del af så stort et hold, så jeg er meget, meget glad, siger Jorginho på klubbens hjemmeside.
Offentliggørelsen af Jorginho kommer, få timer efter at klubben præsenterede Maurizio Sarri, der de sidste tre sæsoner har stået i spidsen for Napoli, som ny manager.
/ritzau/











