Tyrkisk tog kører af sporet og flere meldes dræbt

    Et tog er afsporet i det nordvestlige Tyrkiet.

    Der skal være flere omkomne og kvæstede, rapporterer nyhedsbureauet Demirören.

    Fem togvogne kørte af sporet, rapporterer nyhedsbureauet Anadolu, som beretter, at uheldet er sket i en region nær grænsen til Grækenland.

    På tv-billeder fra området ses redningsfolk på vej til det forulykkede tog.

    En sammenstyrtet bro skal ifølge CNN Türk være årsag til ulykken.

    /ritzau/Reuters