Dykkerbåde er kæntret i hårdt vejr ved Phuket

    Den thailandske redningstjeneste er i øjeblikket i gang med at lede efter savnede fra kæntringsulykker i farvandet ved den sydthailandske ferieø Phuket.

    Katastrofemyndighederne siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at omkring 20 mennesker savnes fra en båd, der havde 90 mennesker om bord, da den gik ned i hårdt vejr.

    Andre medier har andre oplysninger fra området.

    Nyhedsbureauet AP skriver, at det er to både, som kæntrede med 130 turister om bord. Ifølge AP er syv mennesker savnet.

    AP skriver også, at 90 mennesker blev reddet fra én båd. Det var kinesiske turister.

    Tv-stationen Channel 7 rapporterer ifølge AP, at 48 mennesker er reddet, mens 49 er savnet.

    Det er i øjeblikket sen aften i Thailand, så redningsarbejdet foregår i mørke.

    /ritzau/AFP