FAKTA: Sådan afgøres placeringerne i VM-grupperne

    Gruppespillet ved VM i fodbold er inde i den afgørende fasen for avancement fra grupperne.

    Torsdag måtte fair play-reglen i brug for at finde en andenplads i gruppe H, da Japan og Senegal var helt lige på målscore og indbyrdes statistik i gruppen.

    Når alle hold har spillet tre kampe, afgøres det, hvilke to hold, der går videre til ottendedelsfinalerne – og på hvilke placeringer.

    Sådan afgøres placeringerne i VM-grupperne (er flere hold lige på første punkt, kigges på næste punkt på listen og så fremdeles):

    * Flest point opnået i gruppekampe.

    * Målforskel i alle gruppekampe.

    * Flest scorede mål i alle gruppekampe.

    Er to eller flere hold stadig lige, bliver slutplaceringen i gruppen afgjort, som følger:

    * Flest point opnået i gruppekampene mellem de hold, der ligger lige.

    * Målforskel opnået i gruppekampene mellem de hold, der ligger lige.

    * Flest mål scoret i gruppekampene mellem de hold, der ligger lige.

    Er to eller flere hold stadig lige, bliver slutplaceringen i gruppen afgjort, som følger:

    * Flest fair play-point (færrest minuspoint) opnået i alle gruppekampe efter følgende kriterier:

    – Gult kort (minus 1 point).

    – Rødt kort – forårsaget af to gule kort (minus 3 point).

    – Direkte rødt kort (minus 4 point).

    – Gult kort efterfulgt af direkte rødt kort (minus 5 point).

    (En spiller får kun en af de ovennævnte straffe i hver kamp).

    Er to eller flere hold stadig lige, bliver slutplaceringen i gruppen afgjort, som følger:

    *Lodtrækning – foretaget af Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

    Kilder: Fifa, Uefa.

    /ritzau/