Saudi-Arabien stopper Houthi-missil fra Yemen over Riyadh

    Mindst seks høje eksplosioner er hørt søndag aften over Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, hvor man også kunne se flere lysglimt på himlen.

    Desuden ses røgsøjler over byen, fortæller vidner til nyhedsbureauet Reuters.

    Saudi-Arabiens luftforsvar har stoppet et ballistisk missil, der var affyret fra Yemen, oplyser det saudiarabiske militær søndag aften.

    Med Saudi-Arabien i spidsen bekæmper en international koalition af lande Houthi-oprørere i nabolandet Yemen.

    Houthierne har flere gange sendt missiler ind over Saudi-Arabien fra Yemen.

    /ritzau/Reuters