Det er et endegyldigt farvel til dansk politik.
Sådan lyder det fra afgående erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der onsdag er blevet udnævnt til ny direktør for brancheorganisationen Dansk Erhverv.
– Nu vender jeg det blad. Jeg har aftjent min politiske værnepligt, og det er jeg stolt over, siger Brian Mikkelsen.
– Jeg har mega respekt for politik og for de politikere, der er, som jeg synes får ufortjente tæsk.
Spørgsmål: Er der en interessekonflikt i at gå fra at være minister for et område til at stå i spidsen for en interesseorganisation på samme felt?
– Nej, overhovedet ikke. Jeg synes trods alt, at det er en fordel, at man ved, hvad man snakker om. Og det gør jeg, siger Brian Mikkelsen.
/ritzau/