EU-organ vil strømline terrorbekæmpelse i medlemslande

    Kampen mod terror er en kamp, et medlemsland ikke kan vinde alene.

    Bedre samarbejde mellem EU-medlemslande om terrorbekæmpelse bør derfor prioriteres langt højere.

    Af den grund bør der investeres i et informations- og kommunikationssystem, hvormed medlemslande kan sammenligne og dele data om terrorangreb.

    Det foreslår Eurojust, der er et samarbejde mellem de europæiske anklagemyndigheder, onsdag på en pressekonference i Bruxelles.

    Det kræver, at medlemslandene strømliner deres tilgang til indsamling af beviser.

    På nuværende tidspunkt arbejder medlemslandene på forskellige måder, når et terrorangreb efterforskes, og det skader terrorbekæmpelse.

    Det siger chefen for Eurojust, slovakiske Ladislav Harman.

    – I grænseoverskridende efterforskninger er det magiske nøgleord stærke beviser, siger han.

    – Vi arbejder på at overvinde forskellene for at sikre, at medlemslande kan indsamle beviser, som er stærke nok til at sætte forbrydere bag tremmer, siger Harman.

    I 2017 steg antallet af forhindrede, fejlslåede eller gennemførte terrorangreb i EU med 45 procent sammenlignet med året forinden. Det svarer til i alt 205 angreb i ni medlemslande – herunder Sverige.

    Det skriver det europæiske politisamarbejde, Europol, i sin nye årsrapport om terrorsituationen- og tendenser i Europa.

    975 terrorrelaterede anholdelser er blevet foretaget, der spænder fra udførelse af terrorangreb til opfordring til angreb.

    Især er der tale om EU-borgere, som enten er født i et medlemsland eller har boet det meste af deres liv inden for EU’s grænser, hvor de er blevet radikaliseret.

    De blodige angreb er primært udført af jihadister og har kostet 68 EU-borgere livet og kvæstet 844, fastslår rapporten.

    Ifølge belgiske Joelle Milquet bør de mange ofre for terrorangreb have bedre mulighed for at få økonomisk og psykologisk støtte.

    Hun er særlig rådgiver for EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

    – Der er ingen harmonisering af økonomisk støtte.

    – Og ofte dækker det ikke engang skader og psykologiske traumer som posttraumatisk stress, hvilket der er behov for, siger hun.

    Det kræver en integreret tilgang på et europæisk niveau, så der kan fastsættes minimumskrav for, hvordan ofre kompenseres, lyder det.

    /ritzau/