Svensk kvinde skal styre finanserne i Mærsk

    A.P. Møller – Mærsk har fundet sin nye finansdirektør, efter den tidligere mand på posten forlod selskabet 1. april.

    Det bliver Carolina Dybeck Happe, der tiltræder som CFO senest 1. januar 2019.

    Det oplyser A.P. Møller – Mærsk i en meddelelse til fondsbørsen.

    Carolina Dybeck Happe er uddannet civiløkonom fra Uppsala Universitet i Sverige og kommer fra en lignende stilling i svenske ASSA ABLOY Group.

    /ritzau/