De meget omdiskuterede topskattelettelser blev ikke til noget.
Men alligevel er regeringen kommet igennem med så mange lempelser af skatter og afgifter, at det samlet set løber op til 23,5 milliarder kroner frem til 2025.
Det viser Skatteministeriets årlige opgørelse Skatteøkonomisk Redegørelse, der offentliggøres onsdag.
– Det betyder i hvert fald, at det er lykkedes i væsentligt omfang at gøre det billigere at være dansker og billigere at drive virksomhed, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).
– Valgperioden er ikke slut. Men hvis vi gør regnestykket op nu, synes jeg faktisk, at tallet er ganske pænt, siger han.
Skatte- og afgiftslettelserne på 23,5 milliarder kroner koster “kun” statskassen 15,75 milliarder kroner frem til 2025, har Skatteministeriet regnet ud. Det skyldes det, der kaldes tilbageløb og adfærd.
Altså at nogle af de penge, borgerne får i skattelettelser, bruges i forretninger, hvor der så betales moms. Og at folk har en tendens til at arbejde mere, hvis skatten på arbejde lettes.
Cheføkonom for den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, vurderer, at der er tale om en pænt stor skattelettelse sammenlignet med andre regeringer.
– Jeg vil gerne kvittere for, at man letter den væksthæmmende registreringsafgift. Men når det er sagt, så giver lettelserne overordnet set ikke nok smæk for skillingen, siger han.
– Det er fordi, man har prioriteret forskellige komplicerede ordninger og fradrag som boligjobordning, aktiesparekonto og jobfradrag. Det er ikke noget, der giver særlig meget beskæftigelse for pengene, siger han.
Ifølge Mads Lundby Hansen vil skattelettelserne øge udbuddet af arbejdskraft med cirka 4000 personer.
Karsten Lauritzen medgiver, at arbejdsudbuddet, altså antallet af personer, der stiller deres arbejdskraft til rådighed, ikke er øget så meget, som regeringen gerne så.
Og han erkender også, at skattesystemet ikke er blevet enklere i hans tid som skatteminister.
– Jeg har haft et ønske om at forenkle skattelovgivningen. Men det ønske støder op imod et ønske om skattelettelser med et stort arbejdsudbud eller målrettet specifikke brancher som grænsehandel, turisme eller et håndværkerfradrag, siger han.
– Så øges kompleksiteten i vores skattesystem. Men det, vi vil måles på, er, om det bedre kan betale sig at arbejde, og om det bliver billigere at være dansker. Og det synes jeg, at vi leverer på.
– Når man kigger på det i historisk perspektiv, er der tale om en markant sænkelse af det, danskerne betaler i skatter og afgifter, siger Karsten Lauritzen.
/ritzau/
