Bil kører fire ned i Holland og stikker af efter koncert

    En bil har mandag morgen ramt fire mennesker i Holland efter en koncert med kunstneren Bruno Mars. En er omkommet, og tre er kvæstet, oplyser politiet.

    Chaufføren stak af fra stedet, og politiet leder efter køretøjet.

    Hændelsen skete i forlængelse af koncerten “PinkPop”, som er en musikfestival i provinsen Limburg, der ligger i den sydligste del af Holland.

    Folk i området blev orienteret om hændelse på deres mobiltelefoner.

    I den besked blev lokale advaret om en Fiat Diablo, som har en nummerplade, hvor tallet 257 indgår.

    /ritzau/Reuters