Flere personer frygtes døde, efter et kraftigt jordskælv rystede byen Osaka i Japan natten til mandag dansk tid.
Det skriver flere japanske medier.
Jordskælvet er målt til 5,9 på richterskalaen.
Den japanske regering har endnu ikke modtaget oplysninger om større ødelæggelser i byen. Det fortæller talsmand Yoshihide Suga.
Regeringen har endnu ikke kommenteret oplysninger om eventuelle ofre.
Den offentlige transport i byen er midlertidigt ude af drift. Tv-billeder fra byen viser nedfaldende murbrokker på gaderne og ødelagt inventar i flere butikker.
/ritzau/AFP











