BLÅ BOG: Kim Jong-un – Nordkoreas unge leder

    Kim Jong-un holder tirsdag et historisk topmøde med den amerikanske præsident, Donald Trump.

    Blive klogere på Nordkoreas unge leder her:

    * Alder: 35 år (menes at være født 8. januar 1983).

    * Fødested: Pyongyang, Nordkorea.

    * Søn af: Den afdøde nordkoreanske leder Kim Jong-il og dennes tredje hustru, Ko Young-hee, som menes at være død af brystkræft i 2004. Kim Jong-un er den yngste af Kin Jong-ils tre sønner.

    * Nationalitet: Nordkoreansk.

    * Politisk parti: Koreas Arbejderparti.

    * Civilstand: Gift med Ri Sol-ju. De to menes at have tre børn, der er født i henholdsvis 2010, 2013 og 2017.

    * Uddannelse: Kim Jong-un var elev på en kostskole i Schweiz i 1990’erne under et pseudonym.

    * Han er angiveligt uddannet fra et nordkoreansk militæruniversitet i 2007.

    * Den 27. september 2010 blev han forfremmet til general i Koreas Folkehær. Dagen efter blev Kim valgt ind som næstformand for partiets militærkommission.

    * Han overtog lederskabet af Nordkorea, da hans far døde i december 2011.

    * Ifølge flere medier er Kim Jong-un interesseret i basketball og i at tegne. Ansatte fra den schweiziske kostskole fortæller, at han var en genert dreng, der gik op i skiløb og så op til actionskuespilleren Jean-Claude Van Damme.

    Kilder: AFP og BBC.

    /ritzau/