FC København henter nyt blod til forsvaret

    Forsvarsspilleren Sotirios Papagiannopoulos bliver FC København-spiller, hvis han ellers bliver enig om sine personlige kontraktforhold.

    Forløber et lægetjek også tilfredsstillende, så er forsvarsspilleren klar til at tiltræde i den københavnske klub.

    FCK meddeler på sin hjemmeside, at der er opnået enighed med den svenske klub Östersunds FK om en handel.

    FCK sikrede sig fredag billet til europæisk fodbold i næste sæson, da AGF i Telia Parken blev besejret 4-1.

    Kampen gjaldt en plads i kvalifikationen til Europa League som det fjerde danske hold fra Alka Superligaen, der i næste sæson skal dyste internationalt.

    FC København sluttede på fjerdepladsen i den overståede sæson i Superligaen.

    Sotirios Papagiannopoulos er født i Stockholm og har græske rødder.

    Han er 27 år og har spillet i Östersunds FK siden 2015.

    Han har tidligere kortvarigt optrådt for den græske klub Paok.

    /ritzau/