Motorcyklist dør i trafikulykke

    En 40-årig mandlig motorcyklist mistede torsdag eftermiddag livet i en trafikulykke ved Solrød syd for Roskilde.

    Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

    De pårørende er blevet underrettet.

    Ulykken skete klokken 07.36 torsdag morgen i krydset Åmarken og Yderholmvej. En bilist kørte mod øst ad Yderholmvej, hvor han ville svinge til venstre.

    En motorcykel kørte ad Åmarken mod vest og skulle lige ud i krydset mod Lille-Skensved. Motorcyklisten ramte bilen og væltede af motorcyklen.

    Han blev herefter fløjet til Rigshospitalet, men klokken 13.28 konstaterede lægerne, at hans liv ikke stod til at redde.

    /ritzau/