Et missil fra en russisk militærbrigade blev anvendt til at skyde passagerflyet MH17 ned i Ukraine for fire år siden, konkluderer et internationalt hold af efterforskere.
Efterforskerne er kommet til “den konklusion, at Buk-Telar, som nedskød MH17, kom fra den 53. antiluftskytsbrigade i Kursk i Rusland”, siger hollænderen Wilbert Paulissen fra efterforskningsholdet.
Passagerflyet fra Malaysia Airlines blev skudt ned i 2014 over det østlige Ukraine.
– Den 53. brigade er del af Ruslands væbnede styrker, siger Paulissen på en pressekonference i Holland.
/ritzau/AFP











