Brand koster person livet i Dronninglund

    En person har mistet livet ved en brand i Dronninglund torsdag morgen, skriver nordjyske.dk.

    Branden i en ejendom blev anmeldt cirka klokken halv fem, og herefter fandt brandfolkene den afdøde.

    Politiets vagtchef siger til Nordjyske, at teknikere skal undersøge huset for at klarlægge brandens opståen og forløb.

    /ritzau/