Både Marinehjemmeværnet, en helikopter, flere både samt hunde har været indsat i en eftersøgning af to mænd, der onsdag aften stod ud fra havnen i Fakse Ladeplads.
Fredag aften er der endnu ingen spor af de to savnede, oplyser vagtchef Kent Edvardsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Mændene tog ud på en skydepram, men hverken de eller prammen er altså fundet.
Eftersøgningen er dels foregået ude over og i Fakse Bugt og dels langs kysten.
Fredag aften har politiet endnu ikke frigivet oplysninger om de to mænds alder og signalement.
/ritzau/











