Flere frygtes skudt på skole i Texas

    Der er sårede i forbindelse med et skoleskyderi fredag på Santa Fe High School i Texas.

    Det oplyser Santa Fe Independent School District i en meddelelse på Facebook.

    Det er ikke oplyst, hvor mange der er såret, eller hvor alvorligt det er.

    Den formodede gerningsmand er anholdt, oplyser skolens viceinspektør, som ikke umiddelbart har oplysninger om eventuelle sårede. Det skriver nyhedsbureauet AP.

    En elev på skolen oplyste kort forinden til den lokale tv-station KTRK, at hun så gerningsmanden skyde en pige i foden. Oplysningen er ikke bekræftet fra myndighedernes side.

    Øjenvidnet tilføjer, at brandalarmen gik i gang på skolen omkring klokken 7.45 lokal tid, og at eleverne så forlod deres klasseværelser.

    Hun siger til tv-stationen, at flere elever mener at have hørt lyden af skud.

    Skyderiet udløste en fuld såkaldt lockdown ved Santa Fe High School. Tv-billeder viser et stort opbud af politi og redningsmandskab ved skolen.

    /ritzau/