Den danske høreapparatsproducent Widex fusionerer med konkurrenten Sivantos. Det skriver parterne i en pressemeddelelse.
Widex har længe været den mindste aktør i det danske triumvirat af høreapparatsproducenter. Storebrødrene GN og William Demant Holding er vokset støt og er blandt verdens største.
– Målet med fusionen er at accelerere væksten, styrke markedspenetrationen og øge effektiviteten for at muliggøre yderligere investeringer i både R&D og forsyningskæden, står der i pressemeddelelsen.
Fusionen med Sivantos vil ifølge meddelelsen gøre det samlede selskab til en af verdens tre største producenter af høreapparater med distribution i 125 markeder og en omsætning på 1,6 milliarder euro – 12 milliarder kroner.
/ritzau/











