Brasiliansk politi dræbte over 5000 mennesker sidste år

    Brasiliansk politi dræbte sidste år 5012 personer. Det er en stigning på 19 procent i forhold til 2016.

    Samtidig faldt antallet af dræbte politibetjente med 15 procent til 385.

    Det viser en rapport, der er lavet i samarbejde mellem det brasilianske nyhedsmedie G1, universitetet i São Paulo og Brasiliens forum for offentlig sikkerhed.

    Politiet i Brasilien er blevet kritiseret for at være skydegal og for voldelig.

    Med godkendelse fra landets parlament overtog hæren i februar ansvaret for sikkerheden i delstaten Rio de Janeiro med hovedstad af samme navn. Det skete i et forsøg på at få bugt med narkobanderne og den vold, der følger med dem.

    I Rio de Janeiro blev der sidste år registreret 40 drab per 100.000 indbyggere.

    /ritzau/dpa