Israel har nye og afgørende beviser for, at Iran har skjult aktiviteter om atomvåben.
Det siger Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i en tale, der transmitteres i israelsk tv.
Ifølge premierministeren har Iran flyttet våbenprogrammet til en hemmelig lokation.
Iran har, siger Netanyahu, “løjet” efter indgåelse af atomaftalen mellem Iran samt de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd plus Tyskland.
Netanyahu, der altid har været skeptisk over for atomaftalen med Iran, siger videre, at Israel har delt sine oplysninger med USA.
/ritzau/Reuters











