En dreng er onsdag eftermiddag blevet alvorligt kvæstet i en trafikulykke i Løgstør i Nordjylland. Det skriver mediet Nordjyske.
Efter ulykken blev drengen fløjet til traumecentret på Aalborg Universitetshospital, hvor han bliver behandlet. Det Poul Fastergaard, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, til Nordjyske.
Drengen havde kørt på scooter sammen med en anden dreng, da de blev ramt af en bil ved Løgstør Kirke. Den anden dreng blev behandlet af en læge og en paramediciner i en ambulance på ulykkesstedet.
Drengene er ifølge mediet begge 16 eller 17 år.
/ritzau/











