En mand er sent tirsdag eftermiddag bragt til sygehuset i Herning efter et knivstikkeri ved Danmarksgade i Struer.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Dagbladet Holstebro-Struer.
Politiet, som fik anmeldelsen klokken 17.40, har endnu ikke overblik over, hvad der er sket.
Men ifølge de foreløbige oplysninger kom tre mænd kørende i en bil. De sprang ud af bilen og stak offeret, der også sad i en bil, flere gange.
Offeret skulle dog ikke være i livsfare, oplyser politiet til Dagbladet Holstebro-Struer.
/ritzau/











