OVERBLIK: Striden om betalt spisepause handler om principper

    De offentligt ansattes betalte spisepause er blevet et af de helt store temaer i forhandlingerne om nye overenskomster.

    Med forlig i regioner og kommuner har ansatte under hovedorganisationen Akademikernes Centralorganisation fået sikring af betalt spisepause i overenskomsten. Det har de betalt for med en mindre lønstigning end andre grupper.

    Ansatte under hovedorganisationerne FTF og LO har på anden vis fået tryghed om spisepausen i deres aftaler.

    Fredag eftermiddag forhandler parterne i staten fortsat.

    Læs baggrunden her:

    * Langt de fleste offentligt ansatte holder i dag spisepause på arbejdsgivernes regning. Arbejdsgiverne i DA har tidligere opgjort i en analyse, at 90 procent af de offentligt ansatte har betalt frokost. I staten gælder det ifølge Finansministeriet 92 procent.

    * En betalt spisepause på en halv time om dagen svarer til 2,5 timer om ugen. Det er cirka syv procent af den samlede årlige arbejdstid.

    * Betalt spisepause er for de flestes vedkommende betinget af, at de ansatte står til rådighed på arbejdspladsen. De skal være klar til at lukke madkassen og springe til, hvis der er behov for det.

    * I oktober 2017 sendte arbejdsgiverne i Moderniseringsstyrelsen et brev til statsansattes overenskomstforhandlere, hvor styrelsen slår fast, at den anser betalt spisepause som et personalegode, som kan opsiges.

    * Brevet fra Moderniseringsstyrelsen kom i kølvandet på en strid om betalt spisepause i den statsejede virksomhed DR.

    * I oktober 2015 varslede DR’s ledelse, at alle medarbejdere i DR fra sommeren 2017 selv skulle betale deres spisepauser. Det forlænger den effektive arbejdstid med en halv time i gennemsnit om dagen.

    * Det førte til protester fra de ansatte. I februar 2017 afgjorde en faglig voldgift, at spisepausen i DR ikke kunne afskaffes uden en overenskomstforhandling.

    * Moderniseringsstyrelsen vil dog ikke acceptere, at den kendelse gælder for de øvrige statslige arbejdsgivere.

    * Uenigheden med de faglige organisationer består i, om betalt spisepause er en overenskomstsikret ret eller en kutyme på de enkelte arbejdspladser. Sidstnævnte kan opsiges af den lokale ledelse.

    * Moderniseringsstyrelsen vil ikke generelt opsige den betalte frokostpause, men vil gøre det muligt for de enkelte statslige styrelser og arbejdsgivere at gøre det.

    – Det er helt op til ledelsen på den enkelte arbejdsplads, om medarbejderne skal tilbydes betalt frokostpause eller ej, skrev vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen Linda Nordstrøm Nissen i november 2017 i en e-mail til Ritzau.

    * Striden om den betalte spisepause kommer også i kølvandet på en strid om opsigelse af såkaldte kutymefridage på enkelte statslige arbejdspladser.

    * Ansatte i Skatteministeriet og Spillemyndigheden mistede retten til deres betalte fridage på grundlovsdag samt 24. og 31. december i en voldgiftssag.

    * Fagforeningerne mente, at fridagene var en rettighed i overenskomsten. Men den faglige voldgift slog fast, at fridagene var et gode, som kunne opsiges.

    * Også Region Hovedstaden har med den seneste budgetaftale fjernet de såkaldte kutymefridage for ansatte især i administrationen. Det sparer regionen 5,2 millioner kroner på.

    Kilder: Ritzau, Politiken, avisen.dk, Moderniseringsstyrelsen og Finansministeriet.

    /ritzau/