Pause i Forligsen: Forhandlingerne genoptages klokken syv

    Parterne, der forhandler i Forligsinstitutionen om en ny overenskomst for de offentligt ansatte, holder pause indtil lørdag morgen klokken syv.

    Det oplyser Anders Bondo, der er formand for Danmarks Lærerforening og chefforhandler for de kommunalt ansatte.

    – Jeg skal ligge i min egen seng et par timer og have en ren skjorte på, og så er vi her igen, siger han klokken 02.45 natten til lørdag.

    /ritzau/