Den 28-årige svenske dj og musiker Avicii er fundet død

    Tim Bergling, der er kendt som dj, musiker og producent under kunstnernavnet Avicii, er fundet død. Det oplyser hans pr-manager ifølge den svenske avis Dagens Nyheter.

    – Det er med stor sorg, vi må meddele at Tim Bergling, kendt under artistnavnet Avicii, er død. Han befandt sig i Muscat, Oman og blev fundet død fredag eftermiddag lokal tid, skriver dj’ens pressekontakt Ebba Lindqvist i en meddelelse ifølge avisen.

    Den verdenskendte musiker og dj blev 28 år.

    Han slog igennem i 2011 med singlen “Levels” og har udgivet to albummer. Han har desuden haft to store verdensturnéer.

    /ritzau/