Tyrkiet stormer syrisk by – kurdisk milits til modangreb

    Den tyrkiske regering har torsdag sat et angreb ind mod den kurdiske by Afrin i det nordvestlige Syrien.

    Byen er blevet udsat for et heftigt bombardement med 18 dræbte, og der er kampe i gang nord for byen, hvor den tyrkiske hær og dens støtter forsøger at angribe.

    Det siger en talsmand for den kurdiske milits YPG.

    – De skyder med granater for at kunne storme (Afrin, red.), fortæller han.

    Han oplyser, at YPG og dens kvindelige pendant YPJ er gået i kamp mod angriberne.

    /ritzau/Reuters