Nordkoreansk delegation i Sverige giver spænding om topmøde

    Nordkoreas udenrigsminister, Ri Yong-ho, er ifølge TT sammen med en delegation på fire kommet til Sverige på et tidspunkt, hvor der hersker spænding om et kommende topmøde mellem præsident Donald Trump og lederen af det kommunistiske regime i Pyongyang, Kim Jong-un.

    Under sit ophold i Sverige skal den nordkoreanske delegation først og fremmest føre drøftelser med landets udenrissminister, Margot Wallström.

    Sverige er i flere medier blevet nævnt som et muligt mødested for Trump og Kim Jong-un.

    – Ingen forventer, at den amerikanske præsident vil rejse til Nordkorea, og Kim Jong-un vil næppe sætte sine ben på amerikansk jord. Sverige eller Schweiz er mulige alternativer, skrev den amerikanske avis The Washington Post i sidste uge.Begge lande har ifølge den amerikanske avis tilbudt at være værter for topmødet. Det samme gælder Mongoliet.

    Det er dog ikke givet, at Kim vil forlade Nordkorea. Det har han ikke gjort, siden han overtog magten efter sin far, Kim Jong-il, der døde i 2011.

    Sverige har i flere årtier har spillet en central rolle i Vestens diplomati over for det lukkede regime i Nordkorea – blandt andet ved udføre konsulære tjenester for USA og andre lande i Pyongyang.

    Sverige har også bistået USA i forhandlinger, som har ført til løsladelser af amerikanere i nordkoreansk fangenskab.

    Avisen Dagens Nyheter skrev fredag, at den nordkoreanske udenrigsminister,

    Nordkorea blev også drøftet, da den svenske statsminister, Stefan Löfven, tidligere på måneden besøgte Trump i Det Hvide Hus.

    Der hersker i svenske medier stor spænding om, hvad den svenske udenrigsminister har at sige om det planlagte topmøde og mulighederne for, at Sverige bliver valgt som værtsland.

    Nordkorea har indtil videre ikke bekræftet, at det i kulisserne er ved at forberede et topmøde.

    /ritzau/TT