Mærsk-skib i flammer: Fire besætningsmedlemmer savnes

    Der opstod tirsdag eftermiddag en alvorlig brand på et containerskib fra Mærsk i Det Arabiske Hav.

    Det oplyser Mærsk Line i en pressemeddelelse.

    23 besætningsmedlemmer er evakueret. Fire andre besætningsmedlemmer er ikke fundet.

    Skibet Mærsk Honam står onsdag morgen fortsat i flammer, og situationen betegnes som kritisk.

    /ritzau/