OVERBLIK: Strafzoner og gymnasier i regeringens ghettoudspil

    Intentionen med regeringens ghettoudspil er med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) egne ord at “afvikle ghettoerne helt”.

    Nogle elementer er allerede offentliggjort eller sluppet ud i medierne.

    Her kan du se hvilke:

    Skærpede strafzoner:

    * Regeringen vil give politiet mulighed for at oprette strafzoner, hvor straffen for kriminalitet fordobles.

    * En skærpet strafzone kan oprettes af politiet i en ekstraordinær situation i det pågældende område. Der skal være en særlig grund til at oprette en zone.

    Kriminelle lejere:

    * Boligselskaber skal have mulighed for at sige nej til at udleje en bolig, hvis en lejer har begået visse typer af kriminalitet de seneste fem år.

    * Det skal desuden blive lettere at sætte kriminelle lejere på gaden, da regeringen mener, at domstolsforløbene er for lange, som de er i dag.

    Datadeling i udsatte boligområder:

    * Kommunerne skal have lettere adgang til oplysninger om borgere i de udsatte områder.

    * Straffen skal skærpes over for fagpersoner, der ikke indberetter, hvis børn mistrives.

    * Overholder personale ikke underretningspligten, skal man kunne blive straffet med bøde eller op til fire måneders fængsel. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen blive op til et år.

    Færre kontanthjælpsmodtagere:

    * Hvis en modtager af kontanthjælp flytter til et af boligområderne på regeringens ghettoliste, skal vedkommende trækkes i sin ydelse.

    * Samtidig skal kommuner forbydes at henvise kontanthjælpsmodtagere til boligområderne.

    Børn fra udsatte boligområder i daginstitution:

    * Børn fra boligområder på regeringens ghettoliste skal gå i daginstitution fra de er et år. Ellers skal kommunen afgøre, om børneydelser kan standses.

    * Daginstitutioner må højest optage 30 procent af deres børn fra boligområder, der de seneste tre år har været på regeringens ghettoliste.

    Belønning til kommuner:

    * Kommuner, der kan få indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund i arbejde, får en kontant belønning.

    * Det udløser også kroner og øre, hvis elever med ikkevestlig baggrund består eller får højere karakterer end gennemsnittet af den samme gruppe året før.

    Fordeling af gymnasieelever med udenlandsk baggrund:

    * Fordelingen af elever med udenlandsk baggrund skal i nogle tilfælde prioriteres højere i udvalg, der fordeler ansøgere.

    * Alle gymnasier skal have mulighed for at blive profilgymnasier. Det betyder, at de selv kan bestemme kriterierne for 25 procent af de elever, de optager.

    Stopprøve i 0. klasse:

    * Der skal indføres stopprøve i 0. klasse i udvalgte områder. Eleverne får flere forsøg til at bestå prøven, men de kan risikere at skulle gå et år om.

    * Skoler, hvor en vis del af eleverne kommer fra socialt belastede boligområder, er omfattet. Det gælder både folkeskoler samt privat- og friskoler.

    Kilder: Justitsministeriet, Børne- og Socialministeriet, Berlingske, Kristeligt Dagblad, Politiken, og TV2.

    /ritzau/