Det er dyrt at hæve dagpengene. Beskæftigelsen falder med 8400 personer, hvis dagpengene årligt hæves med 15.000 kroner.
Det oplyser finansminister Kristian Jensen (V) i et svar til finansordfører Joachim B. Olsen (LA).
80.000 ledige fik dagpenge i december 2017. De fik i gennemsnit 92 procent af den højeste dagpengesats på 18.633 kroner om måneden.
I 2019 øges de offentlige udgifter med 170 millioner kroner, hvis dagpengene årligt hæves med 5000 kroner. Dette minus vokser til 610 millioner kroner, hvis satsen hæves med 15.000 kroner.
I 2025 vil beløbet vokse til henholdsvis 930 millioner kroner og 2,8 milliarder kroner.
Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos advarer mod et fald i beskæftigelsen.
– Det vi ikke være min anbefaling, at man hæver dagpengesatsen igen. Det vil trække hænder ud af arbejdsmarkedet, siger Mads Lundby Hansen.
I weekenden advarede overvismand Michael Svarer, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, i DR Nyheder om, at dagpengenes værdi fortsat falder for en gennemsnitlig dansk lønmodtager.
I 1980 udgjorde dagpenge to tredjedele – 63 procent -af industriens gennemsnitsløn. Nu udgør dagpenge under halvdelen – 47 procent – af en gennemsnitsløn.
Og i 2025 vil dagpenge kun udgøre 44 procent af industriens gennemsnitsløn. Det viser Det Økonomiske Råds beregning af tal fra Danmarks Statistik.
– Over en årrække er dagpengenes kompensationsgrad, altså hvor stor en del af lønnen, man får, hvis man mister sit job, faldet, sagde Michael Svarer.
– Den generelle arbejdsløshedsforsikring for en gennemsnitsarbejder er simpelthen faldet, sagde Svarer.
Mads Lundby Hansen frygter ikke, at dagpengeniveauet skader det velorganiserede danske arbejdsmarked.
Spørgsmål: Vil færre ikke organisere sig fagligt, hvis de får mindre ud af det?
– Nogle mener, at fagforeninger vil kræve længere opsigelsesvarsler, hvis man reducerer dagpengene. Det, tror jeg, er en relativt tom trussel, siger Mads Lundby Hansen.
– Så kan det danske arbejdsmarked få den spanske syge, hvor det er meget dyrt at komme af med ansatte. Så får man ofte en høj ungdomsarbejdsløshed.
/ritzau/
