Flere personer er ramt i skyderi nær Salt Lake City

    Adskillige personer er komme til skade i et skyderi i en forstad til Salt Lake City i den amerikanske delstat Utah. Det oplyser politiet i et tweet natten til onsdag dansk tid.

    Hændelsen er sket i forstaden West Valley City. Der er foreløbigt ingen yderligere oplysninger om antallet at tilskadekomne, eventuelle anholdelser eller andet.

    Ifølge lokale medier fandt skyderiet sted efter klokken 16 tirsdag eftermiddag lokal tid.

    /ritzau/Reuters