Bjørn og Kjeldsen slutter midt i golffeltet i Malaysia

    Hverken Ryder Cup-kaptajn Thomas Bjørn eller Søren Kjeldsen ramte dagen, da European Tour-turneringen i Malaysia blev afgjort.

    På sidste runde natten til søndag dansk tid røg de begge ned på en delt 39.-plads i den samlede stilling i ni slag under par for de fire runder.

    Søren Kjeldsen gik afslutningsrunden i par efter fire birdies, to bogeys og en dobbeltbogey undervejs.

    Også Thomas Bjørn måtte notere sig to bogeys og en dobbeltbogey, men derudover kun to birdies. Dermed sluttede han i to slag over par for dagen.

    Turneringen, Maybank Championship, blev vundet af inderen Shubhankar Sharma.

    Han brændte banen af på sidste runde og gik den i 10 slag under par. Hans samlede score lyder på 21 slag under par. Det er to slag bedre end nummer to.

    /ritzau/