En højreekstremist, der sidste år kørte en bil ind i en menneskemængde foran en moské i London og dræbte en 51-årig mand, er idømt minimum 43 års fængsel.
Flere andre mennesker blev såret ved angrebet, der skete ved moskéen ved Finsbury Park i det nordlige London.
Ifølge dommeren havde gerningsmanden, den 48-årige Darren Osborne, været “forgiftet” af højreekstremistiske idéer.
Han straffes dermed med livsvarigt fængsel uden mulighed for benådning i 43 år, afgjorde dommeren.
/ritzau/AP











