Overlæge frifundet for grov forsømmelse efter patients død

    En overlæge er fredag formiddag ved Retten i Odense blevet frifundet for anklager om grov forsømmelse eller skødesløshed i forbindelse med en patients død.

    Anklagemyndigheden havde krævet overlægen fra Odense Universitetshospital idømt en bøde på 25.000 kroner.

    Sagen går tilbage til august 2014, hvor en patient døde af en overdosis metadon.

    Sygeplejersken, der gav patienten metadonen uden overlægens vidende, har erkendt sig skyldig og betalt en bøde på 15.000 kroner.

    Hun erkendte sig ifølge Fyens Stiftstidende skyldig i overtrædelse af autorisationsloven.

    /ritzau/