I 146 år har Danske Banks hovedsæde tronet i Holmens Kanal i det indre København. Men fra 2023 skal banken flytte hovedsæde til Postgrunden – også i det indre København.
Her skal et nyopført domicil danne rammen for storbankens hovedfunktioner i Danmark.
– Det nye hovedsæde er en del af vores strategi om at skabe det bedste udgangspunkt for at forbedre kundeoplevelsen i banken, samtidig med at det skaber tidssvarende omgivelser for medarbejderne.
– Flytningen er en del af vores strategi om at samle vores aktiviteter på to hovedlokationer i Storkøbenhavn, skriver banken.
Danske Bank solgte bygningerne i Holmens kanal i 2016.
/ritzau/











