Oppositionen før samråd: Kvotesag handler om åbenhed

    Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, mener, at det “giver anledning til stor undren, at der tilsyneladende er så tætte forbindelser mellem kvotekonger og storfiskere og så landets statsminister”.

    – Derfor er det helt på sin plads, at der bliver stillet spørgsmål om det her, siger Wammen på vej ind til et samråd med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

    Her skal statsministeren forklare, om han har givet fyldestgørende oplysninger under et tidligere samråd med Folketingets miljø- og fødevareudvalg om sin relation til de storfiskere, der også omtales som kvotekonger.

    Både Enhedslisten og Alternativet anser det for at være et principielt spørgsmål om åbenhed.

    – Min opgave er at kæmpe for åbenhed, så befolkningen selv kan komme med de relevante vurderinger.

    /ritzau/