Det blev kun til en enkelt kamp for badmintonspilleren Hans-Kristian Vittinghus ved India Open i New Delhi.
Den danske herresingle tabte onsdag i første runde med 14-21, 18-21 til inderen Parupalli Kashyap i en kamp, der varede i 43 minutter.
Mathias Boe og Carsten Mogensen gjorde til gengæld kort proces, da de var i aktion i første runde.
Herredoublen behøvede kun 22 minutter, før de havde besejret malaysierne Phillip Chew og Ryan Chew.
Sætcifrene blev 21-15, 21-4 i dansk favør.
Tidligere onsdag tabte Kasper Antonsen og Niclas Nøhr 13-21, 16-21 til topseedede Marcus Fernaldi Gideon og Kevin Sanjaya Sukamuljo fra Indonesien.
I mixeddouble gik femteseedede Mathias Christiansen og Christinna Pedersen videre med en sejr på 21-18, 21-14 over kineserne Wang Zekang og Feng Xueying.
I herresingle røg Rasmus Gemke ud, da han tabte 16-21, 15-21 til tredjeseedede Chou Tien Chen fra Taiwan.
Også Emil Holst er ude efter et nederlag på 15-21, 17-21 til malaysieren Iskandar Zulkarnain.
I damesingle spillede Line Kjærsfeldt sig videre med en sejr på 21-12, 21-14 over Reshma Karkhik fra Indien.
Til gengæld røg Amalie Hertz, Sofie Holmboe Dahl og Natalia Koch Rohde ud i første runde.
/ritzau/











