Mand i livsfare efter knivstikkeri i Kokkedal

    En mand er i livsfare efter et knivstikkeri i Kokkedal ved Egedalshallen i Nordsjælland.

    Det oplyser politikommissær ved Nordsjælland Politi Henrik Gunst.

    Knivstikkeriet skete ved en 20-tiden søndag aften. Manden, der er blevet stukket ned, er bragt til hospitalet.

    Politiet er stadig til stede og arbejder ude på gerningsstedet, fortæller politikommissæren.

    Politiet kan endnu ikke sige, hvad der er gået forud for knivstikkeriet, og hvorvidt der var en eller flere gerningsmænd. Motivet til hændelsen er også stadig uvist.

    Hvis nogen har set eller hørt noget til episoden, må de meget gerne kontakte politiet, lyder opfordringen fra politikommissæren.

    /ritzau/