Rødovre nedlægger topholdet Aalborg på sen scoring

    Ishockeyholdet Rødovre Mighty Bulls rykkede søndag op på fjerdepladsen i Metal Ligaen.

    Det skete som konsekvens af, at holdet vandt over Aalborg Pirates, og at Odense Bulldogs tabte 1-2 til Gentofte Stars.

    Kampen stod længe 1-1 i Aalborg, før Rødovres Morten Andreasen med mindre end to minutter tilbage scorede til slutstillingen 2-1.

    Med sejren har Rødovre 70 point efter de første 42 kampe. Aalborg har skrabet 80 point sammen på andenpladsen.

    Forud for den afgørende scoring havde hvert hold fået bolden i mål en enkelt gang. Det skete i anden periode, hvor først Rødovres Anders Schultz og siden Aalborgs Mikkel Højbjerg kom på tavlen.

    Sønderjyske kom også på tavlen søndag i udekampen mod Hvidovre. Hele fem gange faktisk. Og da Sebastian Svendsen samtidig var eneste Hvidovre-spiller, som fik scoret, endte det 5-1 til Sønderjyske.

    Sønderjyske ligger på niendepladsen med 50 point, mens Hvidovre Fighters er rækkens bundprop med 27 point.

    I den anden ende af tabellen vandt topholdet Herning Blue Fox 2-1 over Frederikshavn White Hawks på en scoring i sidste minut af den regulære spilletid.

    Det var finske Riku Pitkänen, som sikrede forløsning for hjemmeholdet, der fører Metal Ligaen med 12 point ned til Aalborg.

    Rungsted Seier Capital vandt 5-4 over Esbjerg Energy efter forlænget spilletid.

    /ritzau/