Ikeas grundlægger Ingvar Kamprad er død

    En af de største erhvervsfolk i svensk historie er gået bort.

    Ikeas grundlægger, Ingvar Kamprad, er død, 91 år. Det skriver det svenske medie Dagens Industri.

    Ingvar Kamprad døde lørdag, bekræfter talsmand i Ikea Holding Lars-Johan Jarnheimer over for Dagens Industri.

    – Ja, det gjorde han, selv om man aldrig troede, at det skulle ske. Det er bare sørgeligt, men samtidig kan man glæde sig over, at han fik et langt og indholdsrigt liv, siger han til mediet.

    /ritzau/